DE UDEN FÆDRELAND. EN ROMAN OM UDENFORSKAB OG KULTURELLE MODSÆTNINGSFORHOLD

Romain John Van de Maele

Samenvatting


I den efterfølgende analyse undersøger jeg markørerne af modsætningsforhold, multikulturalitet og udenforskab i Herman Bangs roman De uden Fædreland -. Hvordan prøvede mennesker i udenforskab at overleve for drygt et århundrede siden? Udenforskab er også idag et vigtigt begreb – Theodor Kallifatides bruger netop dette ord i sin roman Ett nytt land utanför mitt fönster: “I det långa loppet drevs jag in i en hopplös känsla av utanförskap långt djupare än från början” (citeret efter Leonard, 2013, 170). Udenforskab er ofte et sidestykke til forfølgelse. Markørerne kan være både synkrone og diakrone, idet romanens fortalte tid strækker sig ud over mange år og aktualiseres ved at blive fortalt.

Multikulturalitet opfattes som en ramme som ikke begrænses af nationalitet og sprogtilhørighed. Kulturforholdene bestemmes også af social klasse, uddannelse, kønstilhørighed, m.fl. Det lykkedes for Bang at anskueliggøre disse forhold og deres markører fordi han var “interesseret [i] dem, der staar uden for det egentlige Liv” (Rindom, 1930, 9). Han beherskede “ikke blot den lynsnare Iagtagelse og impressionistiske Gengivelse af det iagttagne, men ogsaa [den] mesterlige Anvendelse af det underforstaaede” (Rindom, 1930, 9). Johannes Jørgensen skrev: “der er Intet, som undgaar Herman Bangs næsten overnaturligt skarptseende Blik” (Jørgensen, 1906, 150). Interkulturelle, multikulturelle og intrakulturelle spændinger i den her omtalte roman fornemmes endnu i dag netop takket være den impressionistiske gestaltning.

Hvor muligt, vil romanens indhold blive sammenlignet med Bangs følelser og erfaringer – fortællerinstansens skildring bliver jævnført med den reale forfatters biografi og holdning.  Bang erkendte selv en forfatters liv som en af kilderne til hans forfatterskab: “Hvor det dog er en forunderlig Misforstaaelse at bebrejde en Digter, at hans Bøger er Bekendelser! Som om hans Værker kunde være andet, og som om hver Linje, han skriver, ikke maa være et Brudstykke af en Tilstaaelse, et Fragment af en Bekendelse” (Bang, 1966, 65). Mange år før Bang formulerede Poul Martin Møller en lignende indsigt: “Alle dygtige Digterværker i vor Tid, om de end komme nok saa forklædte frem, have deres Rod i Forfatterens eget Levnet” (citeret efter Jørgensen, 1980, 52).  I De uden Fædreland - fuserer resultaterne af forfatterens participerende observation med hans kreative tænkning, og det er netop derfor, at nærværende analyse afsluttes med nogle ord om Bangs fortællemåde.


Trefwoorden


Identitet; nationalitet; udenforskab; sprog; anderledeshed; markører; stereotyp

Volledige tekst:

PDF

Terugverwijzingen

  • Er zijn momenteel geen terugverwijzingen.